ChristianWinther_III

— 320 — at se denne, ved hvilken Lejlighed han blev viist om af Pingel, der var Drewsens Søstersøn og ansat i dennes Tjeneste. Han var smuk og yderst indtagende, hvorfor Winther vilde vide hans Navn, og han erfarede da, at denne unge Mand var Søn af hans „gamle \ e n ‘, Geo­ logen, Dr. Chr. Pingel. Henrik Pingel gik senere med nogle Kammerater i fransk Tjeneste; da de rejste fra Kjøbenhavn, fulgte Fru Winther og Ida dem paa Bane- gaarden og vare meget begejstrede over dem. Da P in ­ gel atter var vendt hjem til Danmark, blev han indbudt i Winthers Hus og kom der nu ofte, indtil han gik med i Krigen 1863; i sit 27nde Aar faldt han den 29nde Juni 1864 i en Træfning ved Arnkilsøre paa Als. Her­ over sørgede Winther meget, og han, der ellers aldrig i sine senere Aar skrev Mindedigte, udbrød n u 1):

Magtens Herre! Klar mit Blik: Hvorfor skulde han da falde? Han, den Stolteste af Alle, drikke Dødens bitre Drik? Ikke skal jeg vove paa frækt med Dig at gaa i Rette om Dit Viisdomsraad; men dette kan mit Hjærte ej forstaa.

Her at vaandes gjør ej Skam, og det smerter dybt tilvisse, naar jeg seer hans Navn blandt disse tusend andre Offerlam.

Paa hvis Alter mon de faldt for Granater og for Bomber disse ædle Hekatomber, som med Gru vi have talt?

9 Sml. Digtn. X, S. 126— 27.