ChristianWinther_III

— 290 - blad. Det er egentlig forkert; thi i dette Spil — som i saamange andre — er Damen altid Trumf. Dit korte Besøg hos os glædede mig ret inderligt; gid det havde været lidt længer! Naar man pludseligt seer En af sine Kjære, og fra de Egne, hvor man for­ hen har levet og oplevet Saameget, vækkes der paa eengang saa mange Erindringer, at man næsten ikke kan blive færdig med at spørge. Det mærkede Du vel nok? Jeg behøver ikke at ønske Dig: Lev vel; thi jeg syntes, jeg kunde se, at Du var glad og lykkelig, uagtet Skæbnen har tilskaaret Dig „haardt Brød“. Hvis Din Husbond seer disse Linier, vil han sagtens forarge sig over den uvittige Spillen med hans Navn. Men han maa finde sig deri; det er egentlig en Hævn, jeg tager, fordi der — som Du nok kan begribe — saa ofte er spillet og gjort dumme Løjer med mit. Jeg har stor Lyst til at gjøre Din Ægtefælles Be- kjendtskab, og jeg — Din gamle Onkel — paalægger Dig, at Du bruger den Autoritet, som Du jo naturUgviis har, og formaaer ham til at besøge os, naar han engang gjæster denne By. Foruden til Hr. Panduro beder jeg Dig at bringe en Hilsen til Hr. B r u u n *), Inga -) og Jacobine 3) fra Din hengivne Christian Winther. Mange Hilsener fra Julie og Ida.1 i) Hendes S. 179 omtalte Svoger. 2) Dennes Hustru, til hvem Chr. Winther har skrevet Digtet S. 22 i „Efterladte Digte“ og end­ videre. det S. 24: „Til Dronning I.“. 3) Ogsaa K nud Stdenius’s Dat­ ter, gift med Sagfører Gulmann i Maribo.