ChristianWinther_III

— 289 — og i hvilken Egn Misgjerningen forøvedes samt ved hvilken Jurisdiktion Undersøgelsen blev ført. Du kan vel begribe, at je g kun vil gjøre en æstetisk Brug af disse Noticer, at altsaa Rigtighed og Nøjagtighed har Intet at betyde................Det er forunderlige Tider, vi leve i; og, naar vi f. Ex. blot med eet Ord vilde optegne hver enkelt stor Begivenhed, Omvæltning, Opdagelse og Fremskridt i enhver Retning, som v i i vor Levetid have oplevet, saa vilde det fylde mange Ark. Nu, lev vel! Tusend Hilsener til Din Kone, til Din Gaard og Mark og Have og Skov! Hvor det vilde glæde mig engang igjen at se alle de Steder! Men det skeer nok aldrig. Præstegaarden gad jeg ikke se. Hils ogsaa bægge Dine Svigerinder, Christiane og Thrine E rn st; de bo jo ganske i Din Nærhed, omtrent der, hvor Christen Jyde boede. Lev v e l! Din hengivne Chr. Winther. Naar Du gaaer til Kirke, saa send en Hilsen fra mig til min Moders Grav. Jeg husker nu først paa, at man om Sommeren ikke maa komme til en Landmand med Extra-Arbejde, ligesom man ikke maa besøge en Præst en Løverdag. Undskyld m ig!“ -------- Fra en langt senere Tid er følgende Brev, som alt­ saa i endnu højere Grad dokumenterer hans T rofasthed: ^ 28nde Septbr. 1862. Fru Hanne Panduro x) ! Kjære Hanne! Med hjærtelig Tak for det tilsendte Portræt, sender jeg Dig, efter Aftale, ogsaa mit Kaart- l) K nud Sidenius’s Datter, gift 1857 med Pastor H .R .P anduro, dengang Kateket i Maribo. (Se „Efterladte Digte“, S. 22.) N. B ø g h : Chr. W inther. III. 19