ChristianWinther_III

— 282 — boede i Kjøbenhavn. Damerne der nød egentlig kun ved Middagsbordet og efter Te Const. Hansens Selskab; naar han sad blandt dem, fik han gjærne fat paa Blyant og Papir og fornøjede dem saa Alle ved at tegne mor­ somme Billeder. Blev Winther buden til C. H , sagde han næsten altid Nej; begribeligviis vilde han nødig gaa ud, naar hans Hustru sad hjemme.*) I sin Hustrus Slægt havde Chr. Winther erhvervet sig Venner i sine Svigerinder. Fru Laura Jensen var død d. 12te April 1845, altsaa før hans Bryllup; hendes Minde besang han i et smukt D igt2), i hvilket det hedder:

Saa dejlig som hun var i Vaar, nyfødt hun for Gudherren staaer med hvide Englevinger; udløst af Jordens Fangebaand med Palmen i sin fine Haand Velsignelse hun bringer.

Fru Thora Petersen stod i varmt Venskabsforhold til ham ; han har skrevet flere Digte til hende3), og i det sidste af disse siger han til hende:

For trofast Venskab, som Du alle Dage i Livet mig har viist, Du her modtage mit Hjærtes Tak, med Ærlighedens Stæmpel.

Nogle af Chr. Winther under Mærket T. P. udgivne Over­ sættelser af franske Fortællinger ere foretagne af hende. F ru Monrad stod ham noget fjærnere; men dog vare de hinanden gode, hvorom der findes mange Vidnes­ byrd i „Breve fra og til Chr. W inther“. Hun satte ham som Digter meget højt og sagde, at han ved sine Sange b Det Ovenslaaende hviler paa Fru C. H.s og Frøken Jensine Smiths Meddelelser til mig. 2) Sml. Digtn. II, S. 57-^59. 3) Smsteds II, S. 1, 91, 93; X, S. 102—4; XI, S. 89, 91.