ChristianWinther_III

— 281 — hans Stilling i Hjemmet, naar Fru Julie og Ida blev venligt behandlede, og C. H. omgikkes dem med udsøgt Opmærksomhed, skjøndt han ikke egentlig yndede Nogen af dem. Winther omtalte aldrig mundtligt sine huslige Sorger til C. H., men foregav altid, at han var meget lykkelig. „Var det af Kjærlighed til Jirtie eller for at bevare Skinnet?“, spurgte C. U. sig selv og svarede da: „Maaske bægge Dele!“ Engang om Ugen — om Tors­ dagen — var C. H. i en Aarrække tilmiddag hos W in­ thers, og det vilde han gjærne; han nød Skjønheden, som var over Huset der, men mest Sammenkomsterne efter Maaltidet alene med Winther i dennes Stue, hvor han da med stort Talent og ud af en ægte Kunstnersjæl spillede Guitar for sin Vært, medens Røgskyer fra T o ­ bakken omhvirvlede dem Bægge. Saa opfriskede de italienske Minder og Ungdomsæventyr, og Winther følte sig da meget glad ved Samfundet med denne fine Aand. Han skriver til Const. Hansen: „De er et af de elsk­ værdigste Mennesker jeg kjender“ x). „Hvilket fyldigt og rigt indre Liv lever De ikke, De, som er en sand Digter baade med Pensel og Plekter“ 2). „Jeg vil have Deres hele Venskab, som jeg nu troer, eller rettere sagt: som jeg veed, jeg har ejet det i lang Tid og i mit forfænge­ lige Hjærte været stolt af“ 3). „Jeg glemmer aldrig og kan aldrig glemme den Taknemmelighed eller den Hen­ givenhed, som jeg skylder Dem, og som lever i mit Hjærte for Dem“ 4). Const. Hansen siger til Gjengjæld: „Deres Venlighed er en af de faa Solstraaler, som finde Vej til m ig“ 5). De kom sammen, saalænge Winthers Breve fra og til C. W., S. 119. 2) Smsteds S. 122. 3) Smsteds S. 157. 4) Smsteds S. 222. 5) Smsteds S. 130.