ChristianWinther_III

— 262 — I den ofversta etagen

finns en kammare for sig; ofta nog år dorren reglad, men det galler icke mig. Skaldevån, det er Din verkstad! Kom jag plotsligt på besok, såg jag sångmon skyggt forsvinna i ett ljusblått flor af rok. Och jag horde Dig fortålja hvad Du lefvat, hvad Du sett, Aarestrup och Poul Møller , mångt och mycket, ljuft och ledt.

Fra denne Bolig flyttede Winthers saa i 1864 til Hjørnet af Raadhusstrædet og Kompagnistrædet, næste Aar til Kronprinsessegade, næste Aar til Nørrevold og atter næste Aar til Løngangsstræde. Det sympatetiske Samliv med fælles Interesser, som Chr. Winther havde haabet at føre med Henri Werliin, blev ham en Skuffelse. H enri var godmodig, trofast og sanddru, men ikke egentlig fin af Natur; og hanshele forrykte Opdragelse havde joikke kunnet raadeBod herpaa. Han holdt meget af „Brandere“, som vare Chr. Winthers — og tillige hans Moders — Rædsel; han improviserede daarlige Vers, som hans Stiffader i sit Hjærte foragtede, hans Stemme var lidet tiltalende og hans Latter saa voldsom og skrattende, at det tidt, naar den kom til Udbrud, bragte Winther til gysende at trække sig sammen. Denne søgte først at opdrage ham ved Finhed; men, da dette ikke lod sig gjøre, gik han over til Sarkasmer, men Altuden egentligt Resultat. Winther holdt dog virkelig af ham, og Henri følte ved­ varende varmt for Stiffaderen. —