ChristianWinther_III

— 220 — og, som ved Aabenbaring, Du fandt saa ren og fri det Jordiskes Forklaring i Kunst og Poesi.

Synger han for hende, bliver Tonen en hel anden; er hun glad ved Noget, bør ogsaa han være det, seer hun lyst, vil han ikke for Alt i Verden formørke hendes Blik; dette sees foruden af ovenstaaende Vers af et andet Digt1), hvori det hedder om Rom: Her har vort Haab jo hjemme, her skal vi faa Det fat, hvad grumt sig monne gjemme saalænge i Sorgens Nat. Her skal vor Kamp belønnes og Freden drage ind, altsom en Sommer grønnes paany i vore Sind. Den 24nde Juni forlod de Rom og rejste lige til Liselund paa Møen, hvor de kom 29nde Juli og blev til 9ende Oktbr. Da han atter har naaet Danmark, hilser han det i fuldtonende Rytmer2): Her kan jeg frit aande Luft i min Lunge, Alt her er mit, og om Alt tør jeg sjunge; vandre i Drømme, stærke og ømme, høre, hvor Bølgerne runge. 9 Sml. Digtn. III, S. 268—69. 2) Smsteds I, S. 220—21. Udløste af vore Smerter som ved et Trolddomsord, med Syd i vore Hjærter, vi vandre da hjem til Nord.