ChristianWinther_III

— 206 — Den svale Vedbend paa min Hat, omlagt af Dine kjære Hænder, skal køle, lig en Sommernat, naar bankende min Tinding brænder.

Den Ilte Aug. skriver han i et utrykt Brev til Boghandler Iversen: „Her er et sandt Paradis med Bjærge, Skove, Dale, Kilder, frisk Luft og friskt Vand og Sundhed, saa vi altsaa befinde os herligt. Det Ene­ ste, jeg savner, er Deres lange Alpestok, der ofte vilde hjælpe paa mit højre Ben, der i Utide har taget sig for at blive ældre end det venstre. Ligedan gaaer det med det højre øje. Den venstre Side er i det Hele langt mere kvik, og det er jo godt, da hændelsesviis netop Hjærtet er kommet til at sidde d e r i I Forening med Julie nød han nu „Aften og Morgen, Dag og Nat, Dale og Høje, Skove og Marker, Belysninger, Slag­ skygger, kort: alt det Smukke,“ som de saae hos „Østersøens Dronning“. Under Slutningen af hans Op­ hold derovre mødte der ham imidlertid Sorg; i et Brev fra 27nde Aug. skriver han til C. Molbech1)-. „Der er indtruffet to Dødsfald, som hvert paa sin Viis har rystet mig. Vor kjære Deichmann er gaaet bort, og i Ny- kjøbing paa Falster har Døden bortrevet en af mine Skolekammerater, med hvem jeg har siddet paa Bænk, er bleven Student og har boet sammen i Kjøbenhavn, og som netop var i min Alder2). Jeg havde haabet om faa Dage at kunne besøge ham i hans Familiekres, 9 Brevet findes paa Det kgl. Bibliotek. 2) Talen er om den tidligere nævnte Tidemand , der i 1832 var bleven Prokurator i Ny- kjøbing. Fra Oktbr. 1835—40 var han Udgiver og Redaktør af Laaland-Falsters Stiftstidende, endvidere „Borgerrepræsentant, varm Fædrelandsven, udmærket Familiefader, meget agtet og æret, men svag af Plelbred“. Han døde 15de Aug. 1853, 58 Aar gammel.