ChristianWinther_III

— 204 — havde i tidligere Tid nok holdt af at læse op — og gjorde det jo mesterligt — men helst fremmede Digte­ res Værker og i alt Fald kun for den Enkelte sine egne; i de senere Aar fandt selv dette Sidste ikke ofte Sted, hvorimod hans Hustru holdt af at oplæse hans Digte — dog nok ikke, naar han hørte paa det. I April 1853 flyttede Winthers fra Graabrødretorv til Silkegade Nr. 45. Samme Sommer udbrød Koleraen i Kjøbenhavn, og Winther taler da i et Brev til Molbech om „de skumle Dage i Byen“. I Juli Maaned flyttede de en Tid til Humlebæk; men, da de ikke følte sig for­ nøjede der, tog de i August til Liselund paa Møen. Herfra skriver han den 5te Aug. til sin Svigerinde Fru Monrad x): „. . . .1 Humlebæk rystede vi Støvet af vore Sko, drog herud til Høje-Møen og lode den stak­ kels, pestbefængte By ligge bag vor Ryg. Men ogsaa her er der Knuder. Vi maa nøjes med to smaa Kvist­ kamre, der — især for Julie og Ida — ere lidt vel knapt begrændsede. Vi spise ved Værtens Bord og maa saa temmelig lystre hans Luner; han er nemlig meget forfængelig og bliver paa den forunderligste Maade let stødt. Til Bordselskab have vi, foruden Værtens ret venlige Familie, en Børstenbinder H. og Madamme, samt en Grosserer A. med tre velvoxne Døtre. Under os boer Oberstløjtnant Andræ og Frue med to Drenge; en Familie Haxthausen ankom igaar. Men alt Dette fy ld e r ikke her; her er Plads nok til os Alle, og her 9 Breve fra og til C. W„ S. 80.

Made with