ChristianWinther_II

Jeg steg paa Bjærg og Banker, og stærk jeg blev derved, at det var Dine Tanker, som styrede mit Fjed. Jeg døjed megen Smerte, men som en Svaledrik huldt kvægede mit Hjærte da Mindet om Dit Blik. Langt hellere jeg døde, langt heller blev jeg blind, end Haabets Morgenrøde se blegnet paa Din Kind 1). Mig er, naar Sjælen tørster, Dit Blik et Kildevæld, og jeg seer ned paa Fyrster, naar blot jeg er Din Træl! Jeg være vil Din Sanger; o, skjænk mig dette Navn! Jeg intet Mer forlanger, indtil jeg naaer min Havn.

Og atter2):

At denne fine, elskelige Kvinde blev tilsidesat af sin Mand, oplevede Chr. Winther; han vidste, at Jfr .Louise Rasmussen under det fyrstelige Ægtepars Sommer­ ophold paa Frederiksgave boede i Nærheden af Slottet og at Prinsen endog tvang sin Hustru til at modtage dette bedærvede Fruentimmer i Audiens. Saa kunde Winther vel nok blive forbitret baade paa Ægtemanden og Elskerinden. Det er da ogsaa højst sandsynligt, at han i følgende Skildring af Kongen har tænkt paa Frederik den Syvende:

h Smsteds, S. 217. 2) S. 278 og 79.