ChristianWinther_II

— 2 8 8 — Prinsesse Mariane af Mecklenborg, var Bal paré paa Kristiansborg Slot, kom de ligesaa tilfældigt til at gaa ved hinandens Side op ad Trapperne; Chr. Winther talede her til hende, og, da de naaede Indgangen til Salene, bød han hende sin Arm; til stor Forbavselse for Alle, som kjendte Forholdene, førte han hende ind i Selskabet1). — Engang i sine ældre Aar mødte han hende paa Charlottenborgs Kunstudstilling; ogsaa da gik han hen og indlod sig i Samtale med hende, hvor- paa de spadserede rundt sammen og saae paa Billederne. I sin sidste Tid sendte han hende gjennem en fælles Bekjendt en Hilsen og ofrede hende efter Sigende mange Tanker. Paa sine gamle Dage erklærede hun til en af Chr. Winthers møllerske Slægtninge: „Alt, hvad der minder mig om ham, er mig kjært“. Da hun engang i sine senere Leveaar var i et Middagsselskab, spillede og sang en ung Pige nogle af Chr. Winthers Sange. Sophie Hansen, som sad i Sofaen, rejste sig med Et og forsvandt i en Vinduesfordybning, hvor hun stod og græd. Da Sangen var tilende, gik hun hen og kyssede den unge Pige paa Panden, hvorefter hun for­ lod Stuen. Hun elskede ham endnu. Sorgen havde gjort hende from, blød og kjærlig. En lang Periode af sit Liv tilbragte hun i Huset hos sin Veninde Henriette Storm, der var bleven gift med Præsten C. F. E. Møller; hos disse ypperlige Præstefolk, der selv ingen Børn havde, men i sit Hus opdrog unge Piger, levede hun først paa Anholt, derpaa i Borbjærg i Ringkjøbing Amt, senere i Karrebæk i b Meddelt mig af Fru Larsen , fedt Storm, som ved denne Lejlighed var Sophie Hansens Ledsagerske.