ChristianWinther_II

— 280 — af, for at lade mig, medens hun meget langsomt skrællede Frugten, se, at der skinnede en lille, glat Ring paa den højre Haands fjerde Finger, og med Talen legerement henvendt til sine Rejse-Veninder sagde: „Jeg troer dog ikke, jeg vil skrive til Andre imorgen end til Steenberg; de Andre maa vente, men han ikke“. — I Gaabense forlod dette Selskab mig, og jeg lod mig nu alene af fire store Heste trække videre i det store Hus, indtil jeg naaede mit Hjem, hvor jeg traf Alting vel og — som jeg troer — glæde!igen over­ raskede min gamle, elskværdige Fader, der holder af mig, som om jeg var hans Kjød og Blod....................... Valentins x) Enke, til hvem jeg medbragte Brev, besøgte jeg Dagen efter min Ankomst. Hvor hun var yndig i sin Sorg, c ’ est a dire: Sørgedragt2)! Hun er fin, fin, rank, meget brunette, og med sine ganske sorte Øjne forstod hun at sørge saa nydeligt — nej, hvor det var dejligt! Hun burde hvert andet Aar miste en Mand, for bestandigt at være saa kjøn!“ 3) Maribo d. 27de Febr. 1837 (til Chr. Petersen ): „Naar jeg ikke har Andet at bestille, morer jeg mig med at trøste eller forsøge at trøste unge Enker, der med deres sorte Dragt, med kohlen-pech-raben-schwarzen-flimmernden- x) Den før omtalte Studenterven af Chr. Winther, en af Studenter­ foreningens første Seniorer (1820—27); han var senere Byfoged i Maribo (se P. V. Jacobsens Breve S. 6 , hvor han kaldes „den naragtige V “.) og gift med Hofguldsmed og Ordensjuveleer Eggertsens Datter; f. 1811 og døde 29/n 1836. 2) I „Et Hjærtes Gaade“ (udgivet 1843) siger den unge Forstelev om Grevinden: nSørge gjorde hun — forstaa mig ret: hun var klædt i Sorg; men det var slet ikke til hendes Skade“. (Sml. Digtn. VIII, S. 125). s) Breve fra og til C W. S 34 -3 5 ).