ChristianWinther_II

— 279 — Chr. Petersen: „Hils Chr. Winther, og siig til ham: „Var det Ret, at Du ikke besøgte E. A., der længtes saa meget efter Dig, og hvis hele Hus havde glædet sig til Dit Komme?““ At Chr. Winther efter den hævede Forlovelse under­ tiden ikke befandt sig saa heelt ilde, fremgaaer af føl­ gende Brudstykker af Breve fra denne Tid i Maribo: Den 23de Febr. 1837 (til Chr. Agerskov)'. „Jeg kom hertil i Lørdags Kl. 4. Inde i Vognen sad en ung Mand, som jeg kjendte, samt tre Damer, en gammel og to ganske unge. En af de sidste var charmant, overmaade! — men uagtet al hendes Nydelighed vovede jeg først, da vi sad i Kahytten paa Overfarten, at abor- dere hende*); thi hun havde en saa frappant Lighed med en Person, med hvem jeg har staaet i et intimt (legalt) Forhold2), at jeg rystede og bævede som en Asp, da jeg fik Øje paa hende. Og, mærkeligt nok, den indre Lighed svarede aldeles til den ydre; hun besad den samme skarpe Forstand, en vis lun Finhed og en Overlegenhed over sine andre Omgivelser, hvilken hun brugte med samme kloge Forsigtighed, som hin omtalte Dame. Du kan ikke tro, hvor dette Rejse- Studium, denne Skitse i min Erindrings-Mappe, inter­ esserede mig. F. Ex. da hun tydeligt mærkede — og det kan jo ethvert Fruentimmer strax — at hun alene var Den, der kunde vække min Interesse, og saae, at jeg vilde avancere rask fremad, saa afskar hun mig ved et passende Sted i Samtalen aldeles den slagne' Landevej, idet hun fremtog en Appelsin, trak Handsken

x) Nærme mig til hende. 2) AlvildeP