ChristianWinther_II
— 268 — Det skal være af Skotten Robert B u rn s; men jeg har forgjæves søgt Originalen i B’s samlede Værker. Han \Aarestrup ] har ikke nævnt Sophies Navn for mig; og, da Hertz af en Hændelse i al Uskyldighed talede om hende, blussede hans Ansigt som en Bager ovn ved Morgenstunden — og jeg lo. — O, dio! Hvor det er pudserligt at „beobachte“ Folk saaledes i de inderste Kroge. — Hvor jeg glædede mig ved at se Dem forleden i Lyngby! Hvor jeg saae paa Dem! Hvor jeg lige til nu har havt Trøst og Husvalelse deraf! Men — det er ogsaa ret ærgerligt — Sligt læg ger De ikke engang Mærke til, men gaaer Deres vel signede, rolige Gang gjennem Livet! Ak! A k ! ............. Undskyld mig nu, at mit Brev er blevet saa langt; jeg kan ikke lade være, uagtet jeg af Deres totale dødelige Tavshed maatte kunne gjøre den Slutning, at jeg ikke maa. Hvad? Jusque å la mort å vous. Christian W .“ 14. Oktbr. 1835. Kjære Alvilde! Uagtet jeg veed, at Kjøbenhavn snart er saa lykkelig at indeslutte Dem inden sine Mure, saa kan jeg ikke bare mig for at sende Dem følgende Digt af Aarestrup: Stævnemødet x). Se, det var nu det! Jeg glæder mig nu til at se min Frue og min Frøken ude i den stille Bredgade, hvor jeg skal give mig den Dristighed at besøge Dem, saasnart Deres Ankomst forlyder. Jeg har jo ikke seet Dem i en Evighed. Addio! Deres hengivne Christian Winther. !) „Digte“, S. 43.
Made with FlippingBook