ChristianWinther_II

— 267 — No other light shal guide my steps, Till thy bright beanis arise “ *). Det var noget stærkt. Om en Maaneds Tid flytter Sophie med min Svoger til Sjælland, op imellem Holbæk og Kalund­ borg2) . . . . Forresten kan Digtet meget godt passe anderwarts! Addio“. Kjbhvn. 16. Septbr. 1835. „. . . . Dr. Aarestrup er i denne Tid her; jeg havde troet, at han var paa Vejen til det Sted, hvor Sophie nu opholder sig; men han har -— desværre ikke Tid til denne divergerende Rejse. Han er rasende &. Det sidste Digt, han sendte Sophie, lyder saaledes:

O, Du er lig en Rose red, en Rose red, min egen Glut! Og Du er lig en Melodi, sødt sungen til en Spaniers Lut. • Saa smuk som Du, saa smuk som Du, ak, saa forliebt er jeg; — til alle Søer er tørret ud, saa længe elsker jeg Dig. Til alle Søer er tørret ud, til Klipperne smelte hen, saa længe vil jeg elske Dig, saa længe , mit Hjærtes Ven! Og far nu vel, og lev nu vel, og græd ikke blot, men smil; jeg kommer igjen, jeg kommer igjen, om det saa var titusend M il! 3)

..

x) „Vi skilles — men ved disse kostbare Taarer, som fylde Dine elskelige Øjne, skal intet andet Lys føre mine Skridt, før Dine klare Straaler hæve sig “. 2) Værslev. 3) Aareslrups Efterl. Digte, S. 206.