ChristianWinther_II

— 265 — Hele Winthers Slægt viste stadigt hans Brud stor Kjærlighed. I Februar 1834 skriver han f. Ex. til K n u d Sidenius: „Jeg kan ikke noksom takke Dig, min kjære Knud, for al Din Godhed mod mig og al den venlige Opmærksomhed, Du viser Sophie; hverken hun eller jeg skal nogensinde glemme det“. — Frøken Ross, som levede sammen med’hende i denne laalandske Periode, skriver til mig: „Den stakkels Pige! Hun fik dog et Par glade Ungdomsaar ud af den Historie. Som Digterbrud blev hun højt anseet af Egnens Folk her­ ovre, og — efter Hvad hun sagde mig — havde hun aldrig havt Troen paa en nærmere Forening med Dig­ teren1). Da han havde friet til hende, havde han kun spurgt, om hun vilde forlove sig med ham; hun troede først, det var Spøg; men, da han forsikrede hende, det var hans Ønske, gav hun ham glædedrukken sit J a , og derved var hun foreløbigt tilfredsstillet.“ Man har af det ovenfor Anførte seet, at hun igjen- nem Pastor Sidenius1 s var kommen i Berøring med Em il A a restrups i Nysted, omtrent en Mil fra Øster- Ulslev, og at der var et nøje Venskabsforhold mellem disse to Familier. I A a restrups Digte fra 1838 findes der S. 137 et med Titlen „Silhouetter af en Præste­ familie“, det, Chr. Winther hentyder til i sit Brev til Alvilde Miijfelmann; det er skrevet om Sidenius's og tilegnet Sophie Hansen med følgende Slutningsvers:

I denne Tid desuden der er i Præstens Bur en Jomfru, en sværmerisk, en dejlig Natur2); hun ligner en Muse i Holdning og Blik — hvad Under om af hende Begejstring jeg fik!

!) At dette er for stærkt sagt, vidne enkelte Steder i hendes ovenstaaeilde Brev om. 2) I Originalmanuskriptet staaer der: „En Jomfru, en Digterbrud, en dejlig Natur'1.