ChristianWinther_II

— 263 — Bredder og poetiske Doktorer! Og jeg, som sidder saa lunt inden Præstegaardens Vægge, har et Par gode, ypperlige Mennesker, som bære over med alle mine Forkertheder, og hvor Hun er Winthers Søster! Der skulde jeg ikke være fornøjet!! Vilde Du kalde det Utaknemmelighed, dersom jeg dog — trods alle disse Goder — i enkelte øjeblikke ikke havde anden Følelse i mig end Længsel, naar jeg tillige forsikrer, at jeg ikke falder Nogen til Besvær dermed? Dog, jeg vil ikke gribe i de Strænge, som ere forstemte! Kammerjunker Jørgen WichfelcL er heller ikke min Favorit; jeg veed nok, at W inther kan godt lide ham ; men han er ogsaa elskværdig facile mod Men­ nesker; det er en Dyd, som je g ikke besidder. Denne Kammerjunker talede med megen Entusiasme om Dig; det indtog mig strax for ham. Vi have nyligen refu­ seret et stort Selskab hos Wichfelds; thi det var kort efter den lille Piges Død1). Den lykkelige Frøken Henriette W u ljf\ 2). Mon det dog ikke er Længsel efter hendes æstetiske Zøgling Hr. Andersen, der driver hende mod Syden? Jeg haa­ ber da, at disse to skjønne Aander udi egen Indbild­ ning blive forenede! Hvad Legemernes Styghed og Kantethed angaaer, da ligne de jo hinanden fuldkomment. Du synes heller ikke om W ’s Portræt3); det glæder J) Den 26nde Marts 1834 havde Pastor Sidenius’s mistet deres halvtredieaarige Datter Pouline. 2) Admiralens fra H. C. Andersens Historie bekjendte Datter. 3) Maa være det af Monies malede, der blev offentliggjort i Holst 's Nyaarsgave for 1835; om dette siger forøvrigt „Kjøbenhavnsposten“ (1834, No 257), at man kunde tro, Lykken i egen Person havde staaet Monies bi ved Udførelsen af det.