ChristianWinther_II

152

—

—

begavet, fuld af Aand og med et Anstrøg af Sentimen­ talitet; de to andre vare dannede, velopdragne Piger, der gjærne vilde være med til en S pø g1). Winther kunde meget godt lide Fru Giulia og „den Lille“ o: Virginia , som, første Gang han var der, laa syg og „hingegossen“ paa en Divan og lod Wichfeld 2) forelæse sig en Novelle af Pignotti; men, da hun snakkede saa utaalelig slet Tysk og W inther Fransk af lignende Kvalitet, gik Konversationen ofte i Staa. Senere raadedes der Bod derpaa, da Winther tog sig en Maestro i Italiensk; Fru Giulia meente forøvrigt, at han hellere burde have taget sig en Maestra di lin- gua , som — efter hendes Mening — altid er mere virksom. Dette synes at vidne om Fruens gode For- staaelse af Winthers Natur. Ogsaa Abrahams’ romerske Vært Luigi Astolfi, der var ansat ved Toldvæsenet, men tillige om Aftenen fungerede i Teatret som Violinspiller i Orkestret, fik Besøg af W inther; han var ung og gift med en lige­ ledes ung, kjøn Hustru. Winther siger: „Det er en ægte Nyromer, der har en Kone, hvis Hoved gjærne kunde gjælde for gammelgræsk, hvis ikke de smukke øjne gjorde det langt smukkere end de døde Stene“ 3). Til den rige Bankier Torlonia , Hertug af Brac- ciano, blev Winther indbudt; han gik derhen mere af Nysgjerrighed end i den Forventning at more sig, og

Se Abraha?ns „Meddelelser af mit Levned“, S. 316—319. 2) Den I, S. 69 nævnte Skolekammerat af Chr. W. 3) Breve fra og til C. W., S. 26. Abrahams „Medd. af mit Levned“, S. 271—72.