ChristianWinther_II
153
—
—
han havde Ret. Der var karakteristisk, usædvanligt, pragtfuldt, men aand løst1). Blandt Tyskerne i Rom plejede Winther en for ham lønnende Omgang med Maleren Schnorr 2); ham og hele hans Familie ansaae Winther for herlige, for træffelige Folk. — Mange af de tyske Malere, han paa denne Tid levede sammen med i Rom, forærede ham værdifulde Tegninger, som han altid bevarede med Forkjærlighed. Men forresten skriver han senere til Hen rik Hertz , da denne er i Italien3): „For Alt i Verden beder og besværger jeg Dig, omgaaes, saalænge Du er i dette fortryllede og fortryllende Land, ikke for meget med de lade, skjæggede, affekterte tyske Kunstlere; men hold Dig, om mueligt, kuns til Italienerne; jeg for sikrer Dig, det vil more og gavne Dig tusende Gange mere, baade her og der; har Du ikke fulgt disse mine paatrængte Raad, saa vil Du tilstaa mig Din Fortry delse, naar Du kommer hjem“. Igjennem Schnorrs blev Winther indført hos den preussiske Gesandt, den lærde Historiker og Sprogmand Bunsen , som han nævner i sit Brev. Denne Mand var gift med en Englænderinde, og de vare Bægge elsk værdige og distinguerede Personer. Skjøndt Pietister, førte de dog et stort og anseet Hus i Rom, og deres Selskaber vare i Ry. Winther skriver: „I dette Hus morer jeg mig meget godt; man skjotter sig selv saa rart, hører smuk Musik og seer mange stolte Fruen timmer“4). b Breve fra og til C. W., S. 26. 2) Havde sammen med Veit, Overbeck, Koch og Fuhrich malet Freskobilleder i Villa Massimo, Schnorr udmærkede sig i det Hele som Freskomaler. 3) Breve Ira og til Henrik Hertz, S. 218—19. 4) Breve fra og til C. W., S. 26.
Made with FlippingBook