ChristenBerg_1911

— 94 —

»at Venstre ikke ønsker at give Næring til en republi­ kansk Bevægelse, netop derfor virkede Partiet for det folkelige Selvstyre som det bedste Middel mod Repu­ blikken«. Han var kongetro, fordi han i det Hele var en Repræsentant for det almene og anerkendte. Han har i Grunden aldrig kæmpet for andre Sand­ heder end dem, der hører til Kategorien: 2 og 2 er 4. Netop derfor var Berg en Folkets Mand. Og derfor kunde han i Længden aldrig blive en Fornægter, hverken overfor Konge, Gud eller Fædreland. I det afgørende Øjeblik, da han troede Tidens Fylde kommen, svingede han derfor i Virkelig­ heden ikke, men optog kun sit naturlige Pro­ gram. Han brød med »Europæerne«, han ønske­ de et Arrangement om Forsvarssagen, han søgte sikkert ogsaa Tilnærmelser til Hoffet. Den 1ste Ok­ tober 1883 valgtes Berg til Folketingets Formand. »Husets Leder« plejer ikke at sidde paa Ordstyrerens tause Stol. Valget ma derfor opfattes som et Ønske hos Berg om, ved denne Værdighed at blive højnet og udpeget saa meget som muligt med et kommende Venstreministerium for Øje. Som nyvalgt Formand havde han en Tiltrædelses-Audiens hos Kongen, og der er Grund til at tro, at han ved denne Lejlighed har søgt en personlig Udsoning med Christian d. 9de. Berg saa paa dette Tidspunkt lyst paa Situationen og troede, at et Omslag stod for Døren. Hoveedstaden var nu gennem det nystiftede liberale Parti i Færd med at gaa over til Oppositionen og først da, følte