ChristenBerg_1911
— 93 —
formelig Skolelæreren, der holder en advarende Pegefinger op for Kongen. Bergs Skik var overhovedet den, at han tog Kongen i Skole. Som Pædagogik og ikke som republikansk Sinde lag maa det nemlig opfattes, naar Berg paa det samme Møde i Kolding i Juli 1873, hvor han gav denne Forklaring, »udtrykkeligt vilde fremhæve, at man ikke maatte opfatte det saaledes, at det var ulovligt at arbejde for en Republik. Her i Landet havde han i de forskellige Egne af Landet hørt mange agtede Mænd udtale sig til Gunst for Republiken. hvis Fordele i flere Heenseender ogsaa var lettere iøjnefaldende. (Levende Bifald). Var Bevægelsen vokset frem til et modent, velovervejet Folkeønske, vilde en saadan Forandring i Statsformen formentlig lige saa let kunde tænkes — selvfølgelig efter Grund lovens Forskrifter og i fuld Overensstemmelse med den daværende Konge — som Statsforandringen i 1849«. Til det samme pædagogiske System hørte det ogsaa, at han jævnlig fremhævede Frederik den 7de paa Christian den 9des Bekostning. »Stenen over Frederik VIFs rige Arv i Folkets Kærlighed var det endnu ikke lykkedes Christian den 9de at faa løftet«. Det er et Bevis paa Bergs personlige Rankhed og hans Ønske om at give Folket noget af den samme Holdning, at han, selv naar han talte til Kongen, talte »fra Konge til Konge«, som et fransk Mundheld lyder. I sit Hjærte var han nemlig en kongetro Mand. Han skynder sig da ogsaa i den samme Tale at tilføje,
Made with FlippingBook