ChristenBerg_1911

— 80 —

til Fantasien saa stærkt talende Ord » v i s n e « til Estrups Fremtid. Allerede flere Aar i Forvejen havde han paa Estrup anvendt Fablen om Troldmanden, der gjorde hele Riget til Sten, og selv sad for Bord­ enden som det eneste levende Væsen. Symbolet var vandret frem og tilbage mellem Partierne, thi ogsaa paa Berg havde Bille engang hæftet Ordet og sam­ menlignet ham med Siebel i Gounods »Faust«: Som hver Blomst, Siebel rørte ved, visnede, saaledes gik det med hvert Lovforslag, Berg rørte ved. Ingen havde tillagt dette Ord, anvendt paa Berg, anden Værd end en Sprogblomsts, der selv visnede. Men i det samme Berg anvendte det paa Estrup, slog det an som et Trylleord, der virkelig forstenede Estrup og forvandlede ham til et dødt statsretligt Princip. Det var den 6. December 1881, ved Finans­ lovens 1ste Behandling, at Berg første Gang udtalte Forbandelsen: »Man har en Følelse af, at det maa godtgøres, at for det Ministerium, der tilsidesætter saadanne Valgudtalelser, v i l i d e t v æ s e n t ­ l i g e a l t v i s n e i H æ n d e r n e . Der er ikke nogen Anledning for Folkets Repræsentanter til at strø Blomster paa et saadant Ministeriums Vej, ja vel næppe engang paa dets Grav, og jeg antager, at denne Opfattelse vil præge dette Tings Stilling. Ja, jeg ved det jo ikke, men jeg har ligesom en Følelse af, at dette er et nødvendigt Udtryk for den kræn­ kede Følelse, som Vælgerne med Rette har ligeover- for den nuværende politiske Situation, og for den