ChristenBerg_1911

— 73 —

angrebet — ikke blot af Estrup, men ogsaa af Krieger og Hall med hele den Autoritet i Grundlovsspørgs- maal, disse Mænd besad. Dette indsaa Berg og med ham hele Partiet ogsaa senere, og stillede sig derfor i den følgende Omgang paa det fuldstændig uangribe­ lige Standpunkt, kun at nægte nye Bevillinger. Men paa den anden Side var det nationalliberale Parti i 1877 endnu en Magt, som Venstre kunde regne med som en Forbundsfælle, naar Estrup førte Krigen ud over et vist Punkt, og det skønt Berg og Hørup ved at lade Krieger og Hall tiltale for Rigsretten havde gjort deres Bedste for at bortstøde denne Haand. Og endelig havde Estrup den Gang endnu ikke Forsvarssagen som den stærke Fane at kæmpe under. Bergs Svaghed var imidlertid den samme i 1877 som i 1885. Han havde ingen Midler at anvise til Kampen, ingen Plan hverken for en aktiv eller passiv Modstand. Han vilde navnlig ikke høre Tale om den planmæssige Skattenægtelse, som utvivlsomt kunde være organiseret. Straks efter Provisoriets Udste­ delse udtalte han paa et Vælgermøde i Kolding: »Han maatte derfor fraraade Vælgerne at følge dem, der anbefalede Skattenægtelse, derimod anbefalede han Organisation af Grundlovsværneforeninger hele Lan­ det over«. Og ved en Grundlovsfest samme Sommer henviste han til den »fornøjelige, frejdige Stemning, der herskede blandt Frihedsmændene, — man tvivler intet Øjeblik om, at Folkeaanden har Kræfter til at