ChristenBerg_1911

— 72 —

Imidlertid stemte han heller ikke i m o d , skønt han under de mange Afstemninger, hvoraf nogle krævede Vi Dels Majoritet, med sine Tilhængere kunde have forhindret Forliget. For enkelte af de til Forliget hørende Skridt stemte han endog Ja. Han erklærede, at han vilde holde sig »passiv«, »neutral«, »indtage en velvillig afventende Holdning«. Dette var mindre konsekvent. Han kunde have forhindret Forliget med sit Ord, og han burde have gjort det, naar han ansaa det for et Forræderi. Nu lod han de Moderate »bringe Landet paa Lovens Grund«, uden selv at tage noget Ansvar for denne Handling, og vaskede bagefter sine Hænder i Folkets Paasyn. Han paadrog sig derved en Beskyldning, som senere ofte blev hæftet paa ham af hans Meningsfæller, nemlig en Be­ skyldning for hvad man med et morsomt Ord kalder »Mindretalstapperhed«. Havde Berg da Ret i, at Kampen kunde være taget i 1877? Venstre stod meget svagere dengang end i 1885, navnlig fordi det manglede næsten al Tilslut­ ning i Hovedstaden, og i det Hele havde den offent­ lige Mening imod sig, medens denne ved Midten af Firserne i det Hele gav Partiet Ret. Det juridiske Grundlag var ogsaa mere angribeligt i 1877 end i 1885. Berg havde ganske vist opgivet Finanslovs­ nægtelsen, men ved at optage de saakaldte »5 kon­ stitutionelle Punkter« som Bevillinger paa Finans­ loven, havde han givet sit Parti en stærk Blottelse og et saarbärt Punkt, hvor det kunde angribes — og blev