ChristenBerg_1911

— 62 —

skellige Samfundsomraader at stille moderate, be­ sindige Fordringer op, men de er blevet tilbageviste. Men ikke nok hermed, Regeringen har mødt os »med en Lære, der ikke er overensstemmenede med Grund­ loven«. »Det er derfor ikke længere Frugterne af Træet, men selve Frihedstræet, man har villet strides om.« »Folketinget skal kun være den ene ligeberet­ tigede 1/3 Del af den lovgivende Magt, altsaa kun 1/9 Del af hele Maskineriet«. »Stemmer dette med den Tanke, der er fremsat af Orla Lehmann, at Folke- suveræniteten fandt hos os sin legitime Fuldbyrdelse i Grundloven«. Folketinget har Hovedindflydelsen paa Finansloven, i den øvrige Lovgivning er der vel en formel, statsretlig Ligeberettigelse mellem Rigs­ dagens to Ting, men i Ordets dybere moralske Be­ tydning er der ikke Ligeberettigelse, thi Landstinget »staar ikke i saa levende Forbindelse med Folke­ viljen.« Man siger, at Nægtelse af Finansloven staar paa Randen af det revolutionære. »Ja, vi er jo Be­ gyndere paa en saadan Vej, men der er efter min Op­ fattelse ikke Tvivl om, at dersom den Regering, vi have nægtet en Finanslov, i samme Øjeblik kommer og siger: Vi ønsker at opløse Jer og spørge Folket, giv os en 2 Maaneders Bevilling, saa vilde Oppo­ sitionen sige Ja. Der vilde udvikle sig en vis parla­ mentarisk Sædvane«. Man har ud af dette Middel villet skabe »Spøgelser om foreløbige Finanslove«. Men »tror man da, at der i Danmark nogensinde skulde gives saa mange Mænd, som behøves for i et