ChristenBerg_1911
— 62 —
skellige Samfundsomraader at stille moderate, be sindige Fordringer op, men de er blevet tilbageviste. Men ikke nok hermed, Regeringen har mødt os »med en Lære, der ikke er overensstemmenede med Grund loven«. »Det er derfor ikke længere Frugterne af Træet, men selve Frihedstræet, man har villet strides om.« »Folketinget skal kun være den ene ligeberet tigede 1/3 Del af den lovgivende Magt, altsaa kun 1/9 Del af hele Maskineriet«. »Stemmer dette med den Tanke, der er fremsat af Orla Lehmann, at Folke- suveræniteten fandt hos os sin legitime Fuldbyrdelse i Grundloven«. Folketinget har Hovedindflydelsen paa Finansloven, i den øvrige Lovgivning er der vel en formel, statsretlig Ligeberettigelse mellem Rigs dagens to Ting, men i Ordets dybere moralske Be tydning er der ikke Ligeberettigelse, thi Landstinget »staar ikke i saa levende Forbindelse med Folke viljen.« Man siger, at Nægtelse af Finansloven staar paa Randen af det revolutionære. »Ja, vi er jo Be gyndere paa en saadan Vej, men der er efter min Op fattelse ikke Tvivl om, at dersom den Regering, vi have nægtet en Finanslov, i samme Øjeblik kommer og siger: Vi ønsker at opløse Jer og spørge Folket, giv os en 2 Maaneders Bevilling, saa vilde Oppo sitionen sige Ja. Der vilde udvikle sig en vis parla mentarisk Sædvane«. Man har ud af dette Middel villet skabe »Spøgelser om foreløbige Finanslove«. Men »tror man da, at der i Danmark nogensinde skulde gives saa mange Mænd, som behøves for i et
Made with FlippingBook