ChristenBerg_1911

— 58 —

dene til et Aristokrati og sætte Gaardmænd og Hus- mænd i forskellige Vælgerklasser afviste Berg straks og meget eftertrykkeligt. Han vilde ikke føre Gaard- mandspolitik. Han har fra første Færd en Hovedfor­ tjeneste af, at Landbefolkningen, politisk og socialt, ikke blev spaltet i to Klasser. For d e n Borgerkrig forskaanede han i hvert Fald det af saa mange andre Borgerkrige oprevne Land. I Samlingen 1871—72 bekæmpede han iøvrigt navnlig Højres Forsøg paa at rejse en Opinion mod lange Rigsdagssamlinger. Det hørte med til hans konstitutionelle System, at Samlingerne netop skulde være lange, ligesom at Pri­ sen paa »Rigsdagstidende« skulde være lav. I denne Samling forelagde han ogsaa et Forslag om Afskaf­ felse af Titler og Ordner. Da saa Tæppet gik op for Samlingen 1872—73, be­ gyndte for Alvor det parlamentariske Drama, som varede ved lige til 1901. Berg var »Husets Leder« i hele den første afgørende Periode til 1885, ogsaa efter at det politiske og finansielle Ordførerskab var gaaet over paa Holsteins Hænder, ja selv da han flyttede fra de kæmpende Rækker op paa den neutrale For­ mandsstol. Han var Tingets hyppigste Taler, han havde den mest centrale Plads i Salen, i den inderste Runding, nærmest ved Formanden. Som Tegn paa, hvor meget han fyldte, havde han altid et Ekstra- bord ved Siden af sin egentlige Pult, og omkring hans Person rasede Kampen altid værst, ogsaa den person­ lige Polemik, og for Bergs Vedkommende ikke altid