ChristenBerg_1911

— 57 —

versitetet, Pressen, Dannelsen, og som et Indbegreb af det Hele den offentlige Mening, der var intet heri, »som han for sit Vedkommende behøvede at tage Hensyn til«. Det var hans næste Fejl. Og endelig kunde hans eget Parti ikke følge med. Under hvert af hans Stormløb blev den halve Del af Partiet staaende paa Halvvejen og vilde ikke med længer. Saa maatte der enten gøres et Tilbagetog, for at Partiet atter kunde blive samlet (Efteraaret 1873), eller man kom i et frygteligt indbyrdes Skæn­ deri (Sommeren 1875), for dog tilsidst at ende i en Sprængning af Partiet (1877—78). Det var atter en stor Fejl. Men lad Fejlene ligge, lad os gaa til selve det store Drama. De to første Samlinger, 1870—71 og 1871—72, var kun et Forspil. Dog mærkes det alle­ rede i disse Samlinger, at Aaret 1870 har sat Skel i Bergs politiske Liv. Af den tidligere Lovgivnings­ politiker, der arbejdede for Reformers Gennemførelse og tog saglige Standpunkter, er der intet mere til­ bage. Alt er nu S t o r p o l i t i k . Straks i Sam­ lingen 1870—71 indbragte Berg et Forslag om at give alle Skatteydere kommunal Valgret. Det var en Demonstration, og Landstinget nægtede Forslaget Overgang til 2den Behandling. Under Forslagets Be­ handling i Folketinget foreslog Højre, at udvide det Vælgerkorps, der valgte den større Halvdel, og sam­ tidig udelukke det fra Deltagelse i Valget af den min­ dre Halvdel. Dette Forsøg paa at gøre Gaardmæn-

Made with