ChristenBerg_1911

— 36 —

anden Gang var det Skytteforeningerne, der lod de to Politikere røbe deres forskellige Maal, I. A. Han­ sen Bonderealismens Plathed ved sin Tale om dette »Liebhaveri, der kun gav Anledning til at tømme et Glas«, Berg Højskoleidealismens »Løftelse« ved sin Fremhæven af Sagens Alvor. Endnu havde den store Agitator dog ikke skudt Flam. De berømte Syvmilestøvler hørte endnu ikke med til hans Udrustning om Sommeren. Naar Rigs­ dagssamlingen var forbi, vendte han tilbage til sin fredelige 0 , hvor han aldrig drev Politik, aldrig nu eller siden kendte Forskel paa Højre og Venstre, men passede sin Skole og arbejdede videre paa Øens Opkomst. I disse Aar skød derimod Rigsdagspolitikeren i ham den Ham, der meget snart gjorde ham til en af dem, der fyldte mest i Salen. Det spottende Smil bag hans Ryg lagde sig og gik over til en frygtblandet Respekt for den Arbejdskraft og Indsigt, dette nye Medlem ved alle Lejligheder lagde for Dagen. »Vejle 2den« flyttede meget hurtigt sin Stol fra de menige Medlemmers Rækker ind i Kresen af de ledende og indviede Rigsdagsmænd. Berg havde straks fra før­ ste Færd faaet et sikkert Gehør i Tinget. Hans Fore­ drag i dises Aar gør ogsaa Indtryk af at være om­ hyggeligt udarbejdede, stramt fastholdte omkring Emnet, naturlige og jævne i Formen og dog mange Gange skarpt tilskaarne og tilspidsede i Udtrykket. Alt det, der senere skæmmede Bergs Rigsdagstaler,