ChristenBerg_1911

— 26 —

dagens, men til R i g s r a a d e t s Folketing. Valgt! Han, der faa Maaneder før havde været haabløs! Ja, saa smidig til at overvinde de stærkeste Indtryk har hans Natur altsaa været, saa raskt har Blodet pul­ seret i hans Aarer, at den i August haabløse nu i Januar mødte paa Valgtribunen, fuld af Handlelyst, af Vilje, af Ærgerrighed. Han kunde ikke vente længer. Kampen fristede ham for stærkt. Bergs Valgprogram var naturligvis J u n i g r u n d ­ l o v e n . Men han ansaa ikke Junigrundloven for Folkets j u r i d i s k e Ret, og altsaa heller ikke det herskende Partis og Regeringens Fremgangsmaade i Grundlovssagen som en »Ur e t «, med hvilken man aldrig maatte gaa »paa Akkord«. Hans juridiske Standpunkt var det, at Fællesforfatningen af 18. No­ vember 1863 for Danmark og Slesvig var vedblevet at gælde efter Slesvigs Afstaaelse, og derfor kun kunde ophæves ved en ny Lov, og han betragtede Nejsigernes, d. v. s. de andre Venstremænds, Stand­ punkt, at Fællesforfatningen var bortfaldet med Slesvigs Tab, som en Ulovlighed, hvis Konsekvens i sidste Instans vilde gaa ud over det menige Folk. Men samtidig holdt han fast paa, at Junigrundloven var Folkets m o r a l s k e R e t , og det er ham, der den 27. Juli 1866, altsaa Dagen før den nuværende Grundlovs Fødsel, da den var til sidste Behandling i Rigsdagen, første Gang formulerede dette Slagord, der senere gik over i Venstres første Program fra 1872, og siden er blevet gentaget ned gennem Ti