ChristenBerg_1911

— 25 —

alder og slaa Dørene op til en Fremtid, hvor netop det politiske Arbejde, han drømte om og havde Evne til, vilde faa større Muligheder end før Krigen. Han forstod ikke, at dette Aar og denne Krig, der var Død for mange Politikere, for ham vilde blive Brød. Han foi’stod ikke, at berøvet sin Udenrigspolitik og sin tyske Forbindelse, vilde det Danmark, der kom, blive et andet end det, der havde været, mere sam­ let, mere ensidigt, med fæi*re Modsætniixger og Paa- virkninger, og derfor lettere at faa Magt over. Og han forstod ikke, at ligesom han havde alt at vente af denne Fremtid, havde han intet at gøre ved den Op­ gørelse af Fortiden, der nu forestod. Hvad havde Berg at gøre i R i g s r a a d e t , den­ ne Fiktion om en Tid, der ikke længer var, denne Forsamling, hvori det holstenske Ridderskab engang havde siddet, hvis Forhandlinger engang var blevet ført i det tyske Sprog, hvis juridiske Tilværelse til­ med var tvivlsom, der i hvert Fald kun havde Gyl­ dighed som en Formalitet, og som flere af de bedste Venstremænd, Tscheiming, Balt. Christensen, Al- berti ogsaa opgav at blive siddende i. Og dog, ét var det, at blive siddende i denne Forsamling, naar ixxan en Gang var Medlem, noget andet og værre at lade sig indvælge som nyt Medlem deri. Det var dette forfejlede Skridt, hvormed Berg be­ gyndte sin parlamentariske Bane. Da han den 30. Januar 1865 første Gang blev valgt i Kolding med 412 Stemmer mod 139, var det nemlig ikke til Rigs