ChristenBerg_1911

— 18 —

til det lavt stillede i denne Værdighed, saa passede det saa daarligt som muligt paa Berg. Han har aldrig som Skolelærer krummet Ryg for nogen eller noget, hverken for Præst eller for Offer, og var han kommen ud for en myndig Sognepræst, vilde hans Selvfølelse have sprængt Degnehammen, og en Kon­ flikt havde været sikker. Hvor meget af e t V a l g der var i den Skæbne, der førte Berg til Kolding, er vanskeligt at vide. At Berg selv bagefter ved en festlig Lejlighed har ud­ talt, at det var hans Danskhedsfølelse, der drog ham mod Landets sydlige Egne, er ikke et sikkert Bevis. Men i hvert Fald fandt han her sit andet Hjem, sit første offentlige Virkefelt, siden sin Hustru og den Valgkres, »Vejle 2den«, som han havde inde sit hele Liv. Dette dobbelte Giftermaal var som bekendt meget lykkeligt. En Lykke var det for ham, der skulde udstrække sin politiske Kommandostav over det hele Land, at have en Valgkres, hvor Sejren var ham vis, og som ikke kaldte paa ham før paa selve Valgdagen. Her grundlagde han sin første Avis, her holdt han siden sine store Opgør med de andre Venstreførere, her samledes han ogsaa med sine nærmeste politiske Venner til Fest, her blev han be­ gravet og her blev hans Mindestøtte rejst. Og en Lykke var det for ham at have en Hustru som hende, han fandt her. M a r e n B e r t e l s e n hed hun og var en Datter fra Nabogaarden til den Gaard, hvortil Berg kom som Huslærer. Dengang var hun dog