ChristenBerg_1911

— 17 —

offentlig op, og Lejligheden, et Skolemøde i Løgstør, eller Emnet, Balles Lærebog, gav heller ingen stor Luft under Vingerne. Men den Ubeskedenhed, hvor­ med den 21aarige Seminarist her traadte op mod den ældre og myndige Præst, det overlegne rolige Smil, hvormed han besvarede sin Modstanders Hidsighed, og den Forargelse, det hele Optrin vakte i Forsam­ lingen hos de ældre beskedne Lægfolk, røbede allige­ vel mange af de fremherskende Træk hos den senere Berg: Oppositionsaanden, Selvbevidstheden, Lysten til at udæske og drille »de lærde Herrer«, Ubekymretheden for at vække Forargelse. Den fødte Almuesøns Oprørskhed stak i det hele den unge Berg saa stærkt i Kroppen, at en Degns afhængige og underordnede Forhold til Præsten gjorde ham Degnekaldet forhadt. I et Brev til en Ven fra den Tid taler han bittert om »at skulle kudskes af en — Hr. Pastor« og henter et Udtryk frem fra en Afhandling af Ludvig Muller, hvorefter Skolelæreren paa Landet mange Steder af Gaard- mændene kaldes »et Almisselem«. Efter den korte Prøve som konstitueret Lærer i Vilsted foretrak han derfor en Huslærerplads hos en Gaardejer Henriksen paa Skovgaard tæt ved Kolding. Herfra kom han et Par Aar efter som Femtelærer til Borgerskolen i Kolding. Ogsaa denne Plads fritog ham for at »staa under« en Sognepræsts personlige Myndighed. Hans Modstandere brugte senere tidt Ordet »Degn« som Haansord imod ham, men naar de dermed sigtede Christen Berg'. 2