ChristenBerg_1911

— 115 —

melige Forhandlinger med Estrup og Nellemann, kunde han heller ikke godt faa. Saa forsigtig havde man søgt at lege Skjul med ham, at det efter Sigende var et Rigsdagsbud, der gav ham et Vink om Sagen. Han betænkte sig ikke et Øjeblik, og skønt det var den næstsidste Dag i Samlingen, nedlagde han straks sin Stilling som Formand i Folketinget, — Stil­ lingen som Partiets Formand havde han allerede midt i Samlingen taget Afsked fra. Den 30. Marts 1887, ved Mødets Slutning, uden at nogen anede et Ord derom, bekendtgjorde han fra Formandspladsen, at han »af politiske Grunde« ønskede at træde tilbage fra denne Plads, »som Tinget gennem nogle Sessioner har vist mig den Ære at betro mig«. 11. I Mindretal. Nu var Berg i Mindretal og det paa en anderledes afgjort Maade end før. Før havde han i værste Fald altid haft den ene Halvdel af Partiet med sig, før havde han skiftevis haft enten Hørup eller Bojsen med sig. Nu var han ene. Han søgte ganske vist at fastholde Bojsen som den, der i Bunden var enig med ham, i hvert Fald at skille ham ud fra de egentlige »Luskepetere«. Der er noget rørende i den Maade, hvorpaa han i Begyn­ delsen friede til Bojsen. Han nævnede »Holstein, Brandes, og Hørup« for sig og Bojsen for sig, og lagde en Kløft imellem dem. Og i den Tale i Kol- 8 *