ChristenBerg_1911

— 113 —

denne Følelse mødtes især Hørup og Holstein, men ogsaa de to fødte Modstandere Hørup og Frede Bojsen. Allerede straks efter Provisoriet havde Berg stødt paa denne Understrøm af Uvilje. I Sommeren 1885 havde han søgt at gennemføre en Almenorganisation over hele Landet, der skulde resultere i et Dele­ geretmøde. Men Hørup og Holstein, der opfattede denne Bestræbelse som en Stige, Berg vilde benytte til at naa op til et Sæde ovenover dem, modarbej­ dede underhaanden Sagen. Dette gjorde Berg bitter. Endnu mere forbitret blev han, da det ogsaa i 1886 lykkedes Holstein at forpurre hans Plan om et Dele­ geretmøde før Rigsdagens Sammentræden. »Greven angreb med Raseri dette Forslag«, skrev han siden. Allerede da laa et Brud i Luften. Endnu i Sommeren 1887, efter at Bruddet var indtraadt, fornyede Berg sit Forslag om et Delegeretmøde. Men han fik Nej af de andre Førere. Først i Efteraaret 1888 kom dette Delegeretmøde i Stand, »3 Aar for sent«, skrev Berg. I denne Understrøm af Mistillid til Berg blandede der sig et andet Element. Det var Modsætningen mel­ lem Rigsdagspolitik og Vælgerpolitik. De andre Ven- streførere, især Hørup og Holstein, som havde tabt Troen paa Modstanden mod Provisoriet, vilde paa dette Tidspunkt en Rigsdagspolitik, stilende mod For­ lig, og som først skulde forelægges for Vælgerne, naar den var en afsluttet Sag. Berg vilde en fortsat C hristen Berg. 8