ChristenBerg_1911

— 104 —

10. Før og efter Provisoriet. Da Afgørelsen kom, da den 1ste April 1885 nær­ mede sig, turde han i Virkeligheden heller ikke tage imod Slag. I sidste Øjeblik blev han ængstelig, vilde vige af for Provisoriet, saa pludselig Faren ved det længe planlagte Grundlovsbrud og Styrken af Mod­ standernes Stilling. Men det var for sent for ham at vende om. Det er ogsaa uklart, hvad det egentlig var for Udveje, han tænkte sig. Efter en Meddelelse af Holstein, bad Berg denne »om at gaa til Liebe for i den Ilte Time at bringe en Overenskomst i Stand«, hvad Holstein nægtede. Under en storpolitisk Debat i Folketinget i Samlingen 1889—90 udtalte Berg sig selv om dette Punkt. Han sagde: »Dengang Begiven­ hederne udviklede sig saaledes, at Reaktionen gik lige lukt ud mod det tomme Rum og havde forberedt det, da ønskede jeg ikke at gaa denne Vej. Ærede Med­ lemmer ville vide, at jeg for mit Vedkommende søgte at forebygge det, saa vidt jeg kunde, og søgte at tage Initiativ dertil«. Adspurgt af Holstein, hvad han sig­ tede til, svarede han, at han sigtede »til en bestemt, kort Brevveksling mellem ham (Holstein) og mig (Berg)«, og at han havde raadet til at gøre »de yderste Indrømmelser, Folketingets Ære tillod«. I nogle Artikler i »Frederiksborg Amts Avis«, som maa være skrevne af Berg, skønt hans Navn ikke staar under, er dette forstærket til, at Oppositionen »burde have taget den Ydmygelse, der da blev budt«, hvor