ChristenBerg_1911

— 103 —

terede kun det officielle Forhold mellem Konge og Folk, der var ikke med dets Forsvinden sønderrevet noget Baand som det, paa hvilket Frederik den 7des Kongeslot, Frederiksborg, var et Symbol. »Det syn­ ker ikke i Grus med nogen berettiget Forventning om at blive rejst af Ærbødighed for, hvad det i vor Tid har været som Kongeborg og Rigsdagsbolig«. Og videre taltes der om Ruinernes tause Sprog, »hvor der ikke er noget Ord for, at det, der her er faldet, vil blive rejst igen«. Dette opvakte i Kjøbenhavn et sandt Raseri mod Berg. Sorgen over Slottets Brand slog over i Harme over, at der skulde gøres Politik ud deraf. Det var ikke langt fra, at man beskyldte Berg for at være Skyld i Branden. I hvert Fald løb der de sjofleste Rygter gennem Byen om hans Optræden under Bran­ den: han havde kun tænkt paa at redde sine egne Sager, og personlig havde han især taget sig af et vist lille Møbel. De store Indsamlinger til Slottets Genopførelse, der blev sat i Gang, var ikke mindst ment som en Protest mod Berg. Paa denne Sag blev Berg atter uhyre upopulær i Kjøbenhavn. Han havde nu den offentlige Mening imod sig, i Ryggen havde han de Radikales Hævn­ lyst, og til Støtte havde han kun de Moderates Parti, der aldrig havde glemt den »Udryddelseskrig«, han faa Aar iforvejen havde paaført dem. Saaledes bun­ det og bastet maatte han tage mod Slag af den kampberedte Provisorisme. Nu var Nederlaget for Alvor over ham.