Casino_1848-1923

IX. S EVER IN ABRAHAMS døde imidlertid, inden Lejemaalet begyndte, og Edga rd H øyer blev derfor Enedirektør (1900 — 02 ). Han havde store Planer: Sammen med sin Scene instruktør, Magister P. A. Rosenberg og dennes Frue, Skuespi1 lerinden Elisabeth Rosenberg, vilde han forandre »Casinov Fysiognomi. Niveauet skulde hæves gennem et mere kunstnerh Repertoire, og de Skuespillere, der siden August Rasmussens Dage havde p ræg e t Teatret, fik ikke deres Engagemen t fo r­ nyet. Endog Carl Gottschalksen, hvis kendte T ræ k Publikum gerne sa a p a a Dirigentpladsen, maatte vige for den dansk­ norske Musiker Wa sh ington Magnus, der havde den E jendom­ melighed at dirigere med venstre Haand. Ligesom i 1884 kom nu atter en Del Ungdom til Huse, for Eks. Jonna Neiiendam, Oda Clausen, Egill Rostrup, Aage Garde, Cajus Bruun, Axel Strøm og sidst, men ikke mindst, Holger Reenberg, der skulde blive den, som af dem alle fik størst Be­ tydning for »Casino« i den kommende halve Menneskealder. Aabningsforestillingen, Oehlenschlågers »Sankt Hansaftenspil«, angav straks den nye Retning, men Direktør Høyers Bestræbel­ ser vandt ikke tilstrækkelig Paaskønnelse, skønt han opførte interessante Skuespil, deriblandt Karl Gjellerups »Møllen«. Det var først, da han fulgte Husets Traditioner og satte »Lykkebar­ net« eller »Den forbudne Frugt« pa a Plakaten, at Publikum atter genfand t »Casino«. Kort efter Ny ta a r 1902 opgav han sin Kamp med Fortidens Manes, og da Personalet havde besluttet at spille videre pa a Deling under Ledelse af Skuespillerne Pio og Strøm sam t Inspektør Rohde, var man sa a heldig at finde en »Træffer« i F ristrups og Ricards Folkekomedie »Dr. Nicola«, der i økonomisk Fo rstand skaffede enhver sit. —

5 *

67