Casino_1848-1923

Kjøbenhavns dengang mest populære Teaterdirektør Alar- tinius N ielsen, Dagma rte a tre ts Chef, indlod sig nu p a a det dri­ stige Foretagende at styre to Scener med sig selv som Instruk­ tør og Førsteskuespiller. Ved at anvende en Formue til Tæpp e r pa a T rap p e r og Gange og ved at skabe Ba z a rg ang en om til et Promenoir og smykke Pergolaen med en Rigdom af grønne P lan ter og elektrisk Lys imponerede Direktøren Publikum, der inde i T ilskuersalen fand t magelige Fauteuils og et prag tfu ldt b run rødt Fortæppe, delt i Midten, saaledes at hvert Stykke kunde drages til Siden som et Gardin. F ra at være et halvmørkt Te a te r var »Casino« blevet et af de stateligste Privatscener i Europa. Martinius Nielsen spillede snart en Hovedrolle — for Eks. Hamlet — pa a Dagmarteatret, snart — for Eks. Kean — paa Casino, og undertiden instruerede han begge Steder pa a sam ­ me Dag. E t sa ad an t Kæmpearbejde maatte, selv om det var af ydre Art, naturligvis overstige ét Menneskes Kræfter, og Dob ­ beltdriften vilde næppe have varet i tre Sæsoner (1902— 05 ), hvis Direktøren ikke havde faaet Støtte af sin Hustru, Fru Oda Nielsen, der forlod det kgl. Te a te r for p a a »Casino« at gen­ opfriske Publikums Erindring om sine Glansroller fra Ungdoms­ dagene, for Eks. i »Et enfoldigt Pigebarn« og »Odette«. Mar­ tinius Nielsen opførte i det Hele taget ikke faa Kassestykker fra Th. Andersens Periode, i hvilken han selv som ung Student debuterede ( 1 8 8 0 ); bland t Nyhederne var »Fangen p a a Zenda« (ved W. Christmas), hvori Reenberg brød igennem; men den store Sukces udeblev. De Ofre, Direktøren havde bragt, blev ydet forgæves, og da han i 1905 opgav Fællesdriften og trak sig tilbage til Dagmarteatret, var hans magtfuldkomne Stilling p a a det danske T e a te rp arn a s i kendelig Grad svækket. — I Richard Schrøders sidste Sæsoner dukkede en ung Mand frem i enkelte Smaaroller. Han hed F ritz Petersen, men da han viste større Lyst end Talent, kaldtes han blandt Kammeraterne »Interesse-Petersen«. Under E d g a rd Høyer a r­ bejdede han sig frem til Sufflør og Garderobeforvalter, og da Aktieselskabets Inspektør, gamle Kammerassessor Johansen døde i 1901 — han havde boet i »Casino« siden Georg Car-

68