Casino_1848-1923

gik, hvad Publikum hidtil havde set. Han raadede dernæst over fortrinlige Talen ter som Kristian Mantzius og Christian Schmidt, knyttede Forbindelser med T idens unge dramatiske Skribenter, for Eks. -C. Hostrup, og var den første Provinsteaterdirektør, som betalte Forfatterne Honorar. Det var derfor ikke underligt, at Langes Ry bredte sig til Hovedstaden, som han med sine faa tusinde sammensparede Rigsdaler længtes imod — ikke for pa a sædvanlig Direktørmanér a t komme til a t brillere p a a Scenen, men for a t faa en Virksomhed, som svarede til hans Lyst og Evne. Det var ikke Langes mindst tiltalende Ejendommelighed, at han — den fejrede Skuespiller — kun sjeldent optraad te pa a »Casino« og aldrig pa a sine senere Teatre. Ved »Casino«s S ta rt havde han mange Vanskeligheder at besejre. Publikum troede ikke p a a Etablissementets Fremtid. Skuepladsen p a a Kongens Nytorv stod i den almindelige Be­ vidsthed saa svimlende højt, a t ethvert Fo rsøg p a a at spille Komedie udenfor Nationalscenen maatte blive modtaget med et overbærende Smil. E t typisk Udslag af Uvilje fandt Udtryk i Henrik Hertz’ Komedie »Hundrede Aar«, hvori en Borger spø r­ ger: »Aa hør, kjæ re Ven, De kunde gjøre mig en stor Tjeneste. Vil De ikke sige mig, hvad man egentlig skal forstaa ved et Folketheater. Aanden: D et skal jeg saag u ’ gjerne sige Dem. Det er et Theater, hvor der opføres Folkecomedier. Borgeren: Ja, men hvad er Folkecomedier? Aanden: Det er saagu ’ saadanne Stykker, hvori det egentlige Folk eller Sce­ ner fra Folkelivet forekomme, og som derfor o g saa ret egentlig ere skrevne for Folket. Borgeren: Men det har vi jo i mange Herrens T ider havt paa det kongelige Theater. Kjernen i vor hele com isk-dramatiske L iteratur er justement Skildringer af det egentlige Folkeliv, saaledes hos Holberg, Heiberg og hos Overskou selv. Og jeg skulde troe, at alt dette er skrevet for Folket. Aanden: Men en rigtig Folkecomedie har dog noget Aparte. Der er saa meget Overnaturligt deri, som hos Raymund for Exempel — 29