CarlEtlarsMinder

78

Dermed gik han, og Carit Etlar mødte præcis hos Professoren, der boede i Studiegaarden paa Hjørnet af Krystal­ gade og Nørregade. Han medbragte det færdige Manuskript til «Smuglerens Søn» og et rimet Indledningsdigt hertil. Professoren ønskede at gjennemsee dette, før han udtalte sig nærmere. Nogle Dage senere stod Carl Brosbøll atter i Studie­ gaarden, festlig klædt paa bedste Maade, en hvid Papirsflip om Halsen. Sibbern greb et Blad, der laae paa Bordet, og oplæste Følgende: «Den unge Forfatter, som, skjøndt han er gaaet en anden Vei end de Studerendes, med megen Iver og Sjæls- energi har tilegnet sig endeel Sprog- og Sagkundskaber, ja, endog har arbeidet sig ind i abstrakte, filosofiske Værkers Studium, har tillige følt en levende Drift til at sætte sig ind i saadanne Livsforhold og Menneskekredse, som den Dannede ellers mindre let kommer ind i, og som man dog maa begive sig ind i for at kunne give livfulde og kraft­ fulde Folkeskildringer. Derfor, naar nærværende Fortælling ei vil kunne andet end minde om Steen Steensen Blichers udødelige Jyllandsnoveller, saa tro man ei, at vor Forfatter har efterlignet disse eller har hentet Stof eller Vink eller Ansporelse fra dem. Han har fundet alt dette nærmere, det er kommet til ham fra selve Livet, altsaa fra selve den friske Kilde, hvorfra ogsaa hiin Jyllands Digter først har øst. Hvad han af Individualiteter, Situationer, Handlinger og Træk her fører frem for os, har han for en stor Deel seet og oplevet, og til mange af sine Personer tør han kunne nævne den Original, som derved har foresvævet ham. Man vil ogsaa let bemærke saadan Livsfriskhed i nærværende Fortælling.» —

det vil sigemed