CarlEtlarsMinder

ogsaa gaves en Tid for Dem, hvori det saae lidt mørkere ud end nu, og dette var det vægtigste Motiv, hvorfor jeg just henvendte mig til Dem; jeg synes, der ligger en Art Sympathi mellem Mennesker, som Modgang og en bitter, mørk Livsskole har hærdet. En anden Grund var, at jeg i Deres Værker fandt Noget, der (uden at bruge en flov Smiger) tiltalte mig mere end de andre af vor Tids Forfattere. Deres «0. T.» har for Exempel givet Publikum en fortrinlig Skitse af Taterne og den Hede, hvorpaa jeg fødtes. En Novelle omtrent i samme Genre uden derfor at kunne taale nogensomhelst Sammen­ ligning, har Secretair Liunge udgivet som Nytaarsgave under Navn af «De to Studenter» — det var mit første literaire Forsøg. Senere hen har jeg forfattet «Organisten i Jellinge» og «Spilleren og hans Ven» — til hans Morgenblad; dersom nogen af disse hæn- delsesviis skulde være faldet i Deres Hænder, har De vist fundet meget at bemærke ved dem; jeg har skrevet dem saaledes, som det faldt mig ind, uden at lade mig binde ved nogen fast Form eller Regel af den simple Grund, at jeg ingen kjendte. Jeg ønskede derfor gjerne en kompetent Dommers Mening, førend jeg lader Ved­ lagte komme ud blandt Publikum, og anseer Dem i enhver Henseende for en saadan. Skulde min Bøn forekomme Dem ubeskeden, saa vil Overbringeren med­ tage det Hele igjen; jeg vilde nødig selv modtage et Afslag og lod derfor en med Skriftet Ubekjendt bringe Dem det. — 1 ethvert Tilfælde forbliver jeg Deres ærbødige Carit Etlar.» Kjøbenhavn den 2 b Juli 1838 . S. T. Hr. H. C. Andersen.