CarlEtlarsMinder

«D et er C arl Em taris!» jublede T aterne. « Ja , det er m ig,» svarede den unge Mand og kastede sig ned paa D iget. «H ertil naaede jeg d a; men nu er jeg træ t og sulten. H ar 1 noget at sp ise: B rø d , Sild , lige m eget hvad — og B lan kes (B ræ n devin ) til?» K on en , som havde væ ret beskjæ ftiget ved K affekjedlen paa D andsepladsen, kom hen til ham. Hendes A n sigt viste den fra C arit E tlars V æ rk er bekjendte K esten R iv e rs ’ T ræ k. Hun stod med Hænderne i Skjortelomm erne, betragtede ham nogle Ø ieblikke under sin bredskyggede M andfolkehat og u db rød : «H ør, hvor K o k k en g a le r! Han har vel k jørt hertil i G roten b rigs T riller med firzo T rap p erter for (i Herrem ands Vogn med fire H este for), og saa er han alligevel træ t og sulten og forlanger ind. H ar han noget at betale med?» « L ad E n springe op til K risten Em sig efter en P o t R om , jeg betaler, tag blot B enen e med Je r,» sagde den Fremm ede. « B rin g B rø d og hvad 1 har.» «H an maae gjerne sige to P o tter R om ,» forsikrede K esten R iv e r og viste sine gule Tæ n der i et venligt Sm il. « L a d gaae,» svarede den unge Mand. «Q vante (kjære) C arl E ta ris!» lød det atter fra klan g­ fulde Stru b er, medens lldskjæ ret fra B aalet kastede sit u sikre L y s o ver de næ rm eststaaende fantastiske Sk ik k elser. D er blev F e st i Heden den Aften. De spiste og drak og vare glade. Saaledes lyder en a f de mange S k ild rin ger, som C arit E tlar har givet a f Ahlheden. N ogle A a r senere, da han levede indenfor vor H oved­ stads Mure, og Stud iets og A lvo ren s Dage vare komne, droges hans T an ker tilbage til det frie L iv paa Heden og