CarlEtlarsMinder

39

ikke røber Udm attelse. «V i har kun væ ret to, tre Tim er i K litterne idag og lidt rundt i B ye n og talt med de flinke Søfolk. H er er endnu Fred og N atu r; her groer Tanken i V eiret.» « Ja ,» siger P ro fesso ren paa sin stille M aade; «her er rigtig rart.» Dermed gik Sam talen istaa, medens de varme F rik a ­ deller og andre gode Sa g e r hurtigt forsvandt a f Fadene. «D et er ellers en Skam , hvor Farvern e i vore Dage blive forfalskede a f K em ien ,» ytre r E x n e r lidt efter. «1 Paris er der for nogle A ar siden udkommen en L o v , der fastsæ tter streng S tra f for K em ikere, der forfalske Farvern e for Kunstnere. H vo r ofte seer ikke et nym alet B illede frisk og smukt ud, og naar man saa seer det igjen, efter faa A ars F o rlø b , er det dødt og koldt, saa at man ikke synes at gjenkjende det mere.» « Ja , det er en stor Syn d mod vor T ids Mestre. Deres Væ rker naae ikke til Efterverd en en , som R afaels Madonna.» «N ej.» P ro fesso ren rystede sørgm odigt paa Hovedet. « F o r nogle A ar siden satte jeg Z in nober, De husker vel Z innober?» B ro sb øll sm ilede. «N aa ja, jeg satte Z in nob er op et Sted, hvorpaa Solen skinnede. N ogle A ar efter var det blevet mørkebrunt. Tæ nk Dem n u : brunt paa m enneskelig H udfarve! I gamle Dage rev vi F a rv ern e selv, som Ph ister i «Ungdom og G alskab ». — F o r R esten kjøber jeg nu kun hos F a rv e­ handler Petersen . Han er en a f de gammeldags F o lk , som river sine F a rv e r selv.» «V il De høre, hvorledes jeg behandlede mine første Farver?» spurgte B ro sb øll.