CarlEtlarsMinder

28

«H vordan er det, Du holder D ig?» sagde han til en lille, tladbrystet R ek ru t, med ludende H oved, «og hvordan er det, Du bæ rer dit G e v æ r? Det seer jo ud, som om det skulde dratte fra D ig. — Op med H oved et! B øssen ind mod Sk u ld eren ! Du holder jo ikke F o d sk ifte med de A n dre! — Ja , Du seer saa vist paa m ig. Hid med G evæ r og P atro n ­ taske, saa skal jeg vise D ig, hvad jeg mener.» Soldaten stirrede forbauset paa Prindsen , men adlød O rdren til Fo ru n d rin g for den hele L in ie . Prindsen modtog G e væ r og Patron taske og stillede sig i G eled med de Andre. «B eh ag saa at kommandere, H r. L ieuten an t T ran e, — giv D u A gt, Sold at, hvordan Du skal bære D ig ad.» T rane sm ilede, kommanderede, og Prindsen gjorde hele E xercitsen med, saa nøiagtig og fuldendt, som den bedste Læ rem ester og til stor Fo rb au selse for de Næ rm este om­ krin g ham. «H an er syg,» hviskede en Sidem and. «D et burde han have meldt i M orges,» sagde P rin d sen ; «men det skal vi nok faae rettet.» Da der blev gjort H vil, gik Prindsen hen til Soldaten , som nu sad og krøb sammen paa en T ræ bæ n k, ligbleg og rystende. «H vad feiler D u?» spurgte Prindsen. «A a, de æ kon Skaen . A duer it te aa væ r Sold aat.» «H vo rfo r meldte Du D ig ikke syg im orges?» «D e v o v a e t; saa grien t di anner jo a mæ.» «H vad fattes Du?» «A veed et it. De sedder her for mi B rø st, gjør det, aa somstid kommer der B lod mæ, naar a drager mit V eir.» « Stakk els F y r ! hvorlæ nge har Du baaret paa den S v a g ­ hed?»