CarlEtlarsMinder

26

igaar, da Justitsraad D ræ by ved M iddagstaflet fortalte om den ridderlige og overlegne Maade, paa hvilken Inspektøren hand­ lede i en M eningsforskjellighed mellem Dem og B yen s eligerede B o rg e re angaaende en to og fy rretyv e A lens H ampeslange, som De manglede til Deres S p rø ite — to og fyrre tyv e A len.» «N aa! H ar De ogsaa hørt T ale derom ?» sagde den Anden, idet hans strenge og barske A n sigt forskjønnedes a f et blidt og venligt Sm il. « Ja , hvad skulde jeg gjø re? Der fandtes ikke en æ rlig Slan ge til alle vore Sp rø iter. Saa be­ stilte jeg en ny i H am borg. Slangen kom , R egningen o gsaa; men de H errer paa R aadstuen væ grede sig ved at betale den, det jeg da selv gjorde, og derefter kaldtes M andskabet til P rø ve udenfor deres V induer paa Raadhuuspladsen — ud­ mæ rket, fortræ ffeligt! F o lk stod og jublede og gjorde et Sp ek tak el, som om vi havde B arn i K irk e .» « Ja , netop saaledes blev der fortalt ved M iddagsbordet, og K ronprindsen morede sig og forsikrede, at han en a f de næ rm este Dage vilde komme og hilse paa Dem og gjøre Deres Bekjendtskab. A f den A arsag haaber jeg, De tilgiver min Fo rseelse, at jeg ikke meldte Dem vo r lille F est iaften. V eiret er jo ganske stille.» « Ja vist er det,» svarede B ran din spektøren , idet han vædede sin F in g e r og holdt den op foran sig. «Vinden bæ rer østerpaa, ud over Søen . D er kan ikke væ re nogen F a re paa Fæ rd e, hverken for Krudtkamm eret eller P rovian t- gaarden, saalæ nge den Vind varer. 1 G uds N avn, hold da Deres F y rvæ rk e ri, men med Fo rsigtigh ed. Je g skal lade F o lk tilsige til Møde ved Sprøitehu set og sk ik k e Dem et paalideligt Mandskab herned paa En gen. E r H r. Kapitainen saa tilfred s?» Irm inger sm ilede og gjorde en ven lig H ilsen, den Jø rgen