CarlEtlarsMinder

19

gaden, sagde han underveis til sin ældste Søn C arl, der nu g ik ved hans S id e : «H ørte Du, hvor jeg smurte den S k ib sk a p ita in ?» Udenfor Huusdøren sad den gam le Farfad er i A ftensolen og snittede Pinde til T obaksrullerne. Svalen kredsede endnu i Lu ften , K væ get drev frem gjennem G aden, H yrdedrengen svingede sin Sk rald e, et gammelt Fredens B illede i M o d -. sæ tning til det nye, larmende Sku espil i H avnen. Da Jørgen Christian kom forbi den G am le, tog han æ rbødig K askjetten af, og fortalte om det M æ rkvæ rdige, han havde maattet op­ leve. Den G am le lyttede hovedrystende til med et vantro Sm il og snittede videre. «Dersom F a rtø iet ikke laa dernede i H avnen, og jeg ikke med egne Ø ine havde seet den hele Frem gangsm aade, vilde jeg have forsvoret, at de vovede sig ud paa det aabne H av, her til Fred erits, med en saadan Spillevæ rksskud e. A t den kan klare sig ovre i Renderne ved Kjøbenhavn, har jeg aldrig b etvivlet,» ytrede Brandinspektøren med overlegen R o og traadte ind i sit Huus. Den gam le Farfad er sagde: «A lt dette huer m ig ikke. Læ g nu Mæ rke til, hvad jeg spaaer. H er vil spørges U lyk k er efter dette. De brænder en Dag B y og Hjem over H ovedet paa os.» L ille C arl tog Mod til sig og ytrede bestem t: « Je g vil væ re Søm and og gaae Jord en rundt med Damp.» Farfaderen fik maaske R et. Dampen kom , trængte frem overalt og seirede. Den vendte op og ned paa det Bestaaende, udvidede H orizonten og Hjemmets snæ vre K reds. Idag ombølger den alle F o lk eslag, danner en stor Fam ilie a f Svæ rm en, en Fam ilie fuld a f Strid og Rastløshed, Slid og Brødnid.