CarlEtlarsMinder

7

inde under Volden og forøger O verraskelse og F ry g t blandt den samm enstuvede Mængde. L id t efter lyder atter en Piben , og det umulige Dampskib glider frem, indenfor H avne­ molen mellem Seilskib en e, der flager til Æ re for deres nye Kamm erat og jublende hilser den velkommen. De anede ikke, at det var en seirende E ro b rer, der her bruste dem forbi, og som om kort T id skulde fortrænge dem fra H avne og det aabne H av, fra alle deres Enemæ rker. Kapitainen kommer tilsyn e oppe paa Kommandobroen mellem H jul­ kassern e; han hilser til begge Sider. En R æ k ke a f R eisende kigger ud over Skandseklæ dningen, og F o lk e t langs med H avnen og Volden og de nærmeste Huse bryder ud i jublende H urraraab. Det Umulige var blevet til V irkelighed. En T rosse kastes fra B orde, Fortøiningen er i Orden, Land- gan gsbræ dtet hales ud, Passagererne gaae i Land — R eisen er fuldbragt. Da R eisego dset var fra B orde, gik Jørgen Christian langsom t og væ rdigt hen til Dampskibet og hilste paa K a p i­ tainen. « Je g er B randinspektøren her,» udbrød han med E fter­ tryk paa O rdene, «og har at paasee, at man gaaer forsigtig tilvæ rk s med farlige og let antændelige Sager indenfor Fæ stningens Volde. A lt er vel i Orden ombord hos Dem? — ingen F a re for Ild og L y s? » «N ei, saa min Sjæ l, om der e r!» svarede K apitainen med et blidt Sm il. «H r. B randinspektøren kan da nok be­ grib e, at vi hverken har L y s t til at lade os svies eller steges her ombord. I maa gjerne besee M askineriet og forvisse Je r om, at det Hele gaaer lovform eligt til.» Jø rg e n Christian betænkte sig et Ø ieblik, vinkede der­ efter til B randm ester Therkelsen om at ledsage ham og gik 2