CarlEtlarsMinder

2}2

V eiret var disse Som re straalende. Ingen S k y viste sig paa den m ørkeblaa Himmel fra M arts Maaned til først i O ktober. H øiluften i V ico blev aldrig overvæ ttes varm . Da Efteraaret kom , begyndte mørke Sk ym asser brummende at reise deres H oveder over de fjerne B jerg e, Tordenen ved­ blev at rulle, hver D ag kom S k y e rn e næ rm ere, og pludselig brød R egntiden ind, voldsom , ustandselig og fordrev de Fremm ede ned til Ajaccio. D isse to A ars Ophold i det milde K lim a blev held- bringende for C arit E tlar. Da han i 1 888 forlod Øen, var hans H elbred syn lig b ed ret, skjøndt Steensm erterne ikke forlode ham. De corsikan ske V enner ledsagede deres G jæ ster til M issionskorset, som danner G ræ n dseskjellet mellem D i­ strikterne. H eroppe i B jergpasset, hvor R egn sk yern e dreve lavt paa den skytun ge H immel, stege A lle a f Vognene og om favnede hverandre til A fsked. De varm blodede H jerte­ m ennesker sønderrev L u ften med deres gutturale K lageraab , da V ognen atter satte sig i B evæ gelse. De løb et S ty k k e ved Siden a f den, tryk k ed e de udstrakte Hænder og mod­ toge L ø fte t om et snarligt G jen besøg, — der ikke skulde finde Sted. D igteren staaer endnu i varm og stadig B rev- vexlin g med C o rsika. R eisen gik nu over den m aleriske 0 , nye vilde E gn e oplodes, B astia naaedes, først i Floren ts gjordes V interrast. H er indsam ledes S to f til Savo n aro la-B o gen a f J. E . C art. I Somm eren 18 8 8 var C arit E tla r igjen i Danmark. Han tilbragte denne ligesom de to følgende Som re hos hans Hustrues M oder, Jæ germ esterinde Schultz, hvis Hjem laae udenfor A alb o rg. T re stem ningsrige, uforglemm elige Som re. Hans Svigerm od er var en ophøiet N atu r, en H eltinde i det Sk ju lte, en a f disse herlige K vin d er, som man kun