CarlEtlarsMinder

22 1

evangeliske K ap el til hans Pleiedatter, O lga A ugusta Schultz. V ielsen forrettedes a f P astor Johannes Sebering. — Og saa O pholdet paa C o rsik a. Det var en sand G læ de at gjensee M arburg. B ro sb øll traadte ud a f V ognen med kneisende Holdning og faste Sk rid t. H otellets F o lk stim lede sammen for at see det nye V idunder, som W ildungen saa øiensynlig havde frem­ bragt. G eheim eraad M annkopif greb B ro sb øll i sine Arme og krysted e ham k raftig t; men da B ro sb øll gjorde Gjen- gjæ ld, sk reg P ro fesso ren og søgte at frigjøre sig for F a v n ­ taget. « S ie sind ein nordischer E ic h e !» udbrød han fornøiet. E fte r nogle glade Dages Ophold i den interessante, gam le Stad , som Professorern e W ellhausen og Mannkopff selv fo reviste, gik R eisen over B asel, B ern , Lausanne, Sim plon til Pallan za, som naaedes i Novem ber. H erlige D age i «G rand Hotel» ved L ago M aggiores B re d ! So len skinnede endnu varm t, Fiirben en e boltrede sig paa Murene, V iin druer og Fersken er hilste Velkommen til Italien. H er fik D igteren ogsaa venlige H ilsener fra sine Landsmænd, idet den elskvæ rdige Etatsraadinde Suhr, G en eralkon sulin de Holmblad og Frø k en C lara B ergsøe be­ søgte ham i den lille C halet, der hørte til Hotellet. Især den sidste Dame spredte ved sin aandrige Sam tale og lige­ fremme H jertelighed L y s over de mørke A ftener. Desvæ rre skulde dette behagelige Ophold brat afsluttes. «H ar De hørt, at V exellerer Hansen er gaaet fallit?» spurgte F rø k en B ergsø e D igteren en Aften, medens vi sade i den kam eliasm ykkede, kunstig opvarmede Vestibule. «H vem ?» «Hansen paa Am agertorv.»