CarlEtlarsMinder

Hvorledes Carit Etlar tog Afsked fra Bibliotheket.

T A aret 1 880 begyndte C arit Etlars H elbred at vakle. Hans Sygdom fik Næ rin g ved de uheldige sanitaire F o r ­ hold i det kongelige B ib lio th ek, hvor Forfatterens Plads i det lille K o n to r for Udlaanet var nær ved Døren ind til den store B ogh al, der om V interen sendte et isnende Pust over ham, naar D øren gik op, og den gik ofte op. E tlar tog im idlertid intet H ensyn hertil, stolede paa sit tidligere ubøielige, jydske H elbred og blev i sin Stilling. Den E fteraarsn at i 18 8 4 , da C hristiansborg Slot brændte, tilbragte han i den lave M ellembygning over B u e­ gangen, hvor L u ern e truede med at bryde gjennem S k ille ­ G ange paa min Fader, Brandinspekteuren, medens G nisterne saa gudsforgaaent føge hen under den sorte H immel, og ønskede, jeg havde Math Hjeil og A bel og et P ar andre haandfaste Fredericiakarle ved vor gode H ampeslange derovrefra istedet for al den Tummel og F o rv irrin g rundt om ,» fortæ ller C arit Etlar. muren. « Je g tæ nkte den N at flere